Varmeprisen 2023

29. september 2022

Selvom Rønde Fjernvarme arbejder ihærdigt på at levere varmen så billigt som muligt, kan vi desværre ikke undgå en prisstigning i 2023.

Det betyder, at:

Varmebidraget stiger fra kr. 456,25 til kr. 595,00 pr MWh

Det faste bidrag stiger fra kr. 23,75 til kr. 26,25 pr. mpr. år.

Endelig stiger målerbidraget fra kr.: 1.000,00 til 1.250,00 pr. år.

(alle priser er inkl. moms)

For et standardhus (130 m2, 18,1 MWh og en varmemåler) udgør stigningen 25% svarende til ca. kr. 260,00 pr. måned.

Spar på energien - og reducer din varmeregning

Men da det er varmebidraget, der stiger mest, har man også som forbruger mulighed for at reducere sin varmeregning ved at spare på energien.

Det kan du for eksempel gøre ved, at:

Efterisolere dit hus

Sænke rumtemperaturen.

Du kan finde flere gode spareråd på energistyrelsens hjemmeside www.sparenergi.dk 

Markant stigning i omkostninger

Stigningen sker, da mange af værkets omkostninger er steget markant det sidste halve år.

Dels er vores brændsel steget – halmen med 13% og træpillerne med 154%, mens udgifterne til el er steget med 200%

Vores brændsel til fyringssæsonen er sikret, og vi forsøger på bedste mulige måde, at køre sæsonen igennem med det billigste brændsel for at sikre forbrugerne den laveste pris.

Ikke omfattet af el-afbrydelser

Varmeværket er ikke omfattet af de el-afbrydelser, som har været omtalt, som en teoretisk mulighed ved el mangel i løbet af vinteren. Det skyldes, at vi er en del af den kritiske infrastruktur.

Skulle vi mod forventning blive ramt af en el-afbrydelse, har vi heldigvis en dieselgenerator på værket på Skrejrupvej.